EcoIntense køber den innovative HSE-app NordSafety

29.11.2017

Softwarefirma fra Berlin øger markedsandele i Nordeuropa

EcoIntense GmbH, en førende softwarespecialist i arbejdssikkerhed, miljøstyring og bæredygtighed, købte 100 procent af andelene i NordSafety, som er en innovativ softwareudbyder fra Finland. Dette bekendtgjorde begge virksomheder i fællesskab i dag.

Med denne erhvervelse styrker EcoIntense sin strategiske position i Nordeuropa. Virksomheden fra Berlin er fortsat med stor hast på vej til at blive markedsførende i bæredygtigheds- og HSE-løsninger (Health, Safety, Environment) i Europa. Software-as-a-Service-løsningen (SaaS) EcoWebDesk giver virksomheder mulighed for at styre alle opgaver og processer i forbindelse med deres arbejds- og miljøbeskyttelse og bæredygtige udvikling effektivt i overensstemmelse med lovbestemte krav.

„EcoIntense tager det næste vigtige skridt til at tilbyde HSE-softwaren EcoWebDesk på det europæiske marked“, siger CEO Markus Becker. „Med NordSafety udvider vi vores produktportefølje med en stærk mobil løsning og vores kunder vil profitere af den udvidede brug af softwaren. Samtidig kan kunderne i Nordeuropa nu bruge en omfattende online-platforms potentiale til hele HSE- og bæredygtighedsstyringen.“

Med vækstrater, som for nylig var 70 procent, følger NordSafety en vellykket mobile-first-strategi. Indhold og arbejdsprocedurer optimeres i første omgang for mobile enheder. NordSafety-appen hjælper allerede brugerne med at registrere informationer og data i HSE-området undervejs og at sende dem i realtid beriget med koordinaterne for den geografiske placering og fotos. Der fokuseres på funktioner, som oprettelse af farevurderinger, hændelses- og ulykkesmeddelelser og dokumentation af inspektioner.

Hele NordSafety-teamet bliver om bord og de tre grundlæggere – Fredrik Löfberg, Timo Kronlöf og Jani Virtala – vil fortsat styre virksomheden fra hovedkontoret i Helsinki. CEO Fredrik Löfberg fortæller om udsigten til det fremtidige samarbejde: „EcoIntense og NordSafety er tilsammen en perfekt kombination og har nu midlerne til at virkeliggøre vores vision om en fuldt integreret løsning af mobil teknologi plus platform til HSE-området. På vejen til at blive førende på verdensmarkedet for bæredygtigheds- og HSE-løsninger ser vi fortsat en kraftig vækst og betydelige investeringer i teknologi for at skaffe vores kunder en konkurrencefordel ved hjælp af innovation.“

For at fremme den internationale vækst, modtog EcoIntense i maj 2017 investeringer på 22 millioner euro. Vækst-investoren One Peak Partners fra London og den amerikanske finansielle investor, Morgan Stanley Expansion Capital, tog del i softwarevirksomheden fra Berlin. Om købet at NordSafety siger David Klein, Managing Partner hos One Peak Partners: „Erhvervelsen af NordSafety giver ikke kun EcoIntense et innovativt mobilt teknologi-framework, men også et stærkt team i Skandinavien. Vi er begejstret for virksomhedens potentiale og glæder os til fortsat at støtte EcoIntense i næste vækstfase.

EcoIntense skiftede i oktober 2018 navn til Quentic. I den forbindelse blev softwaren EcoWebDesk også omdøbt til Quentic.

Direktionen i EcoIntense GmbH: Markus Becker, Sebastian Mönnich, Hardy Menzel